AAU logo

Tiltrædelsesforelæsning ved Lone Sunde

I forbindelse med Lone Sundes tiltrædelse som professor i Klinisk Genetik ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, inviterer Klinisk Institut til tiltrædelsesforelæsning med titlen: Mola hydatidosa: Når naturen eksperimenterer

Tidspunkt

04.03.2020 kl. 14.00 - 16.00

Beskrivelse

Forelæsningen afholdes

Onsdag den 4. marts 2020 kl. 14.00
I auditorium A, Forskningens Hus

Efter forelæsningen vil der være reception.


Om forelæsningen


Lone Sunde tiltrådte 1. november 2019 et klinisk professorat ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet og Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Lone interesserer sig for alle 3 dimensioner af lægekunsten: Klinik, uddan-nelse og forskning. I tiltrædelsesforelæsningen vil hun illustrere hvordan forskning i samme emne både kan føre til forbedringer i klinikken og være grundvidenskabelig.

Mola hydatidosa er usædvanlig graviditet hos mennesket, hvor der er over-vægt af gener nedarvet fra faderen. En molagraviditet fører praktisk taget aldrig til fødsel af et levedygtigt barn. Samtidigt medfører en molagraviditet en risiko for malign trofoblastsygdom.

Årligt oplever ca. 100 danske kvinder en molagraviditet og ca. 10 af disse behandles efterfølgende med cancerkemoterapi. Molagraviditet er sjælden – men ikke for den kvinde der rammes. Samtidigt giver den exceptionelle genetik en unik mulighed for forskning.

Siden 1986 har Molaprojektet analyseret prøver fra molae i Jylland.
På baggrund af data fra Molaprojektet anbefales der nu et differentieret kontrolprogram, så ca. halvdelen af kvinderne hurtigt kan erklæres raske og blive gravide igen. Et nyt projekt har det sigte at gøre behandling og kontrol af molapatienter endnu mere individuel. Samtidigt har observationerne i Molaprojektet lært os detaljer om den allerførste celledeling og betydningen af en korrekt balance mellem gener nedarvet fra far og mor.

 

Arrangør

Klinisk Institut, AAU og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Søndre Skovvej 15, 9000 Aalborg