Forskningsseminar 2022

Forskningsseminar 2022

Om få dage skydes Forskningsseminar 2022 afsted med inspirerende oplæg om forskningssamarbejde og snitflader, hvor universitet og hospitalsvæsen mødes.

Seminaret lægger op til debat og dialog, der fremmer nye ideer til et fortsat tæt og udviklende forskningssamarbejde i Nordjylland. 

Forskningsseminaret 2022 afvikles 5. maj på NOVI i Aalborg Øst fra 08.00 til 17.00, hvor Henrik Vorum som seminarets ordstyrer vil lede alle deltagere godt igennem dagen.

Inden frokost er programmet tæt pakket med spændende oplæg. Forskningschef på Aalborg Universitetshospital Egon Toft og institutleder Sten Rasmussen, Klinisk Institut, belyser deres samarbejde og snitflader. Prodekan Ole Kæseler Andersen, dekan Lars Hvilsted Rasmussen og Sten Rasmussen giver et indblik den fremtidige strategi med Strategioplæg AAU. Og Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt sætter sammen med Egon Toft fokus på Aalborg Universitetshospitals forsknings- og innovationsstrategi. Ole Kæseler Andersen vil også indvie forskningsseminarets deltagere i tankerne og arbejdet med forskningsakademier.

Efter frokosten bliver der oplæg af professorer/forskningsansvarlige om status på samt visionerne for forskningen indenfor seks specialer. Seminaret afrundes med Henrik & Monopolet, der i dagens anledning bestyres af Henrik Vorum.

Flere nyheder