Kimmo Jensen tager hånd om patienter og petriskåle – og søger efter hemmeligheden bag epilepsiens mysterium

Kimmo Jensen tager hånd om patienter og petriskåle – og søger efter hemmeligheden bag epilepsiens mysterium

Klinisk professor Kimmo Jensen er efter flere år ude nu hjemme i det nordjyske, hvor han har ambitioner om en ’patient og petriskål-tilgang’ på Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital, hvor han vil danne bro mellem klinik og laboratorie. Her vil han videreudvikle på den unikke tilgang på Aalborg Universitet og være med til at styrke forskningsforankringen i undervisningen.

Klinisk professor Kimmo Jensen er efter flere år ude nu hjemme i det nordjyske, hvor han har ambitioner om en ’patient og petriskål-tilgang’ på Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital, hvor han vil danne bro mellem klinik og laboratorie. Her vil han videreudvikle på den unikke tilgang på Aalborg Universitet og være med til at styrke forskningsforankringen i undervisningen.

”Vi er overbeviste om, at Kimmo kommer til at styrke forskningen i epilepsi og undervisningen i det samme felt på lægestudiet her på Klinisk Institut. Både patienter og studerende vil få gavn af hans store faglige viden og brede internationale erfaring,” siger institutleder og professor Sten Rasmussen, Klinisk Institut.

Identifikation af epileptisk anfald i blodprøve

Som professor og overlæge i Epilepsiklinikken har Kimmo Jensen et mål om at simplificere identifikationen af et epileptisk anfald, således at man efter et givent anfald ville kunne påvise det med en blodprøve.

”Vores hypotese går på at bestemte faktorer og nedbrydningsprodukter fra hjernens signalsystemer ophobes i blodbanen efter et epileptisk anfald, hvilket kan gøre diagnostikken mere sikker,” siger Kimmo Jensen.

I dag kan lægerne ofte være usikre på om en besvimelse skyldes et epileptisk anfald, fald i puls og blodtryk, eller andet.

”Problemet er, at selvom man har epilepsi kan både hjerneskanninger og måling af hjernebølger med EEG være helt normale,” forklarer Kimmo Jensen og fortsætter: ”I forbindelse med vores laboratorieforskning vil vi teste hypotesen både på nerveceller i petriskåle og via blodprøver fra patienter, der har haft et krampeanfald.”

Han håber, dette kan komme epilepsipatienter til gode i fremtiden.

”Som neurologer kan dette på sigt hjælpe os til at skræddersy og forbedre behandlingen af epilepsipatienter.”

”Min plan er at kombinere flere forskningsfelter på en ny måde, så grundforskning og neurologisk patientbehandling kommer tættere på hinanden,” siger Kimmo Jensen.

Fra lille Vejgaard til den store verden

Kimmo Jensen er født i Finland i 1969 og flyttede kort efter til Danmark. Han voksede op i Vejgaard ved Aalborg. Efter endt gymnasieuddannelse på Aalborg Katedralskole påbegyndte han medicinstudiet på Aarhus Universitet. Han blev færdig som læge i 1996.  En spirende interesse for hjerneforskning under medicinstudiet ledte til et 2,5-årigt ph.d.-studie.

Efterfølgende skrev Kimmo Jensen doktordisputats om søvnmidler og mus. Studierne og hans arbejde har siden taget ham til bl.a. USA og Sverige, ligesom han har haft flere stillinger som professor gennem karrieren. Han har desuden publiceret mere end 40 videnskabelige artikler.

Fra 1. februar 2022 har dr.med. Kimmo Jensen været fastansat som klinisk professor i neurologi på Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Klinik, køkken og klaver

Ambitionen om brobygning mellem praktik og videnskab spænder udover hans professionelle virke, og Kimmo Jensen er således også habil i et køkken, hvor han helst hjemmerører bearnaisen og koger fonden. Dertil er han fingerferm på flygelet i stuen hjemme i Hinnerup, hvor han mest bevæger sig indenfor klassisk musik.

Fakta om epilepsi

Kilder: Sundhed.dk og Epilepsiforeningen

  • Alle mennesker kan få et epileptisk anfald, hvis de udsættes for en meget kraftig påvirkning. Hos personer med epilepsi, er tærsklen for anfald mindre end hos personer uden epilepsi.
  • Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark har 35.000-50.000 epilepsi.
  • Epilepsi er en betegnelse for en gruppe af tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen.
  • Epilepsi kan give forskellige symptomer, som kramper, fjernhed, problemer med at tale, forstyrrelser af synet og bevidstløshed.
  • Epileptiske anfald opstår, når en gruppe hjerneceller samtidig aktiveres på en unormal måde, populært kan man kalde det en kortslutning.
  • Unormale elektriske signaler vil da sendes til andre steder i hjernen eller ud i kroppen afhængigt af, hvilke hjerneceller der er aktiveret.

Flere nyheder