Officiel åbning af PREDICT – vores seneste forskningscenter

Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease, der kendes som PREDICT, åbnede officielt fredag 27. august 2021.

Lagt online: 30.08.2021

Ideen til forskningscentret fik Tine Jess for 10 år siden, så det var med stor glæde, hun officielt kunne åbne PREDICT. 

Tine Jess vil i tæt samarbejde og partnerskab med topforskere og samarbejdspartnere i ind- og udland skabt grundbund for den forskning, der skal finde bedre behandlingsløsninger for mave-tarmsygdomme på verdensplan.

PREDICT bliver støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Ved åbningen deltog nyudnævnte undervisnings- og forskningsminister Jesper Petersen, formanden for Danmarks Grundforskningsfond Jens Kehlet Nørskov og rektor for Aalborg Universitet Per Michael Johansen samt en lang række af indbudte gæster.

I sin tale sagde undervisnings- og forskningsminister Jesper Petersen: ”I kombinerer tre af de bedste ting, der findes i dansk forskning: Excellent grundforskning, der løser virkelige problemer, unikke danske data og en dygtig topforsker. Som forskningsminister bliver jeg lidt stolt, når jeg hører, vi kan noget ekstra på det her område. Og det kan vi.”

 

 

 

 

Flere nyheder