AAU logo

Ph.d. studerende får tildelt EliteForsk-rejsestipendium

Ph.d. studerende Caspar Bundgaard-Nielsen ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, har netop fået tildelt et af de 15 EliteForsk-rejsestipendiater. Stipendiet er på 200.000 kroner og skal anvendes til et ophold i USA.

Lagt online: 02.03.2020

Caspar Bundgaard-Nielsen forsker i tarmbakterierne hos børn med ADHD og/eller autisme. Målet er at afdække, hvordan tilstandene påvirker børnene, og om der er potentiale for klinisk anvendelse af bakterierne.

Rejsestipendiet skal anvendes til et ophold ved Knight Lab, University of California i USA. Her har de udviklet en software, der kan assistere med databehandlingen, som Caspar Bundgaard-Nielsen skal lære at anvende.

De 15 EliteForsk-rejsestipendiater uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet og er på hver 200.000 kroner. Stipendiaterne skal anvendes til, at særlig talentfulde ph.d. studerende kan gennemføre længerevarende studieophold ved stærke internationale forskningsmiljøer.

Læs mere om Casper Bundgaard-Hansen her

Flere nyheder