Tæt samarbejdet mellem klinikere og forskere gavner patienterne

Marianne Tang Severinsen er blevet ansat som professor i hæmatologi fra 1. juni 2021 ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Lagt online: 10.08.2021

Foto: Lene Pedersen/Region Nordjylland

”Jeg har ikke lige vænnet mig til titlen, griner Marianne Tang Severinsen og fortsætter: "Det er et kvalitetsstempel, så jeg vil tro, at det bliver nemmere at overbevise andre om kvaliteten i forskningsprojekterne og projekterne bliver gennemført ordentligt. Jeg tænker, det er et kvalitetsstempel, der kan bruges udadtil.”

”Min mission er er koble forskningen på det kliniske arbejde. Vi skal lave kliniknær forskning. Vi skal lave noget, der gavner patienterne,” siger Marianne Tang Severinsen, der er uddannet læge og ph.d. i 2010 fra Aarhus Universitet.

”Jeg er kliniker og har været læge i mange år, inden jeg blev fokuseret på forskning,” fortæller Marianne Tang Severinsen om sin baggrund.

Personlig medicin er vejen frem

De seneste fem år har Marianne Tang Severinsen involveret sig dybt i udviklingen af personlig medicin på Aalborg Universitetshospital. 1. marts 2019 tiltrådte hun som forskningsansvarlig overlæge og har herefter varetaget det overordnede ansvar og ledelsen af projektet i tæt samarbejde med Martin Bøgsted og Karen Dybkær, der begge er professorer.

Personlig medicin er baseret på detaljeret undersøgelse og karakterisering af generne i patientens kræftknude. Med den viden er det muligt at vurdere, hvilken behandling der kan tænkes at virke på lige præcis denne patients kræftsygdom. Det giver både mere præcis, effektiv og skånsom behandling til gavn for patienten. Selv om vi kan identificere genfejlene, der ligger til grund for en kræftsygdom, er der endnu ikke udviklet medicin, der kan løse alle problemer.

”Vi har et setup, hvor forskere kan låne vores platform med adgang til data og få sparring af os. Den platform kan vi godt være stolte af. Vi vil gerne stille platformen til rådighed, så vi har oprettet en hjemmeside for Klinisk Kræftforsknings Center,” siger Marianne Tang Severinsen. 

Livsvigtig viden ligger gemt i data 

Et af hendes specialer er epidemiologisk registerforskning. Det kan hun bruge til at lave prognoser for en sygdom, følge prognosen over tid, finde årsager til sygdomme, senfølger og effekt af en given behandling, overlevelse efter indlæggelse osv. 

”Jeg har fået autorisation til Danmarks Statistik under Klinisk Kræftforskningscenter ved Aalborg Universitetshospital, og vi har fået vores egen server og projektdatabase ved Danmarks Statistik. Projektdatabasen indeholder en masse sundhedsdata i et sikkert system. Noget af det, vi kan bruge det til, er at se overlevelse af AML også kaldet Akut Myeloid Leukæmi, nu i sammenligning med for 10 år siden. Vi spørger løbende: Hjælper det, vi bruger så meget krudt på? Hvilke følgeskader har patienter?”

Marianne Tang Severinsen har store forhåbninger for den fremtidige brug af databasen.

”Jeg håber at mange andre kollegaer vil få glæde at vores projektdatabase. Målet er at generere en platform, hvor alle med interesse for registrerforskning kan dele viden og derved gøre det lettere for yngre kollegaer og mindre forskergrupper at komme i mål med deres forskningsprojekter.”   

Bindeled mellem hospital og universitet

Som professor i hæmatologi er hendes arbejdstid fordelt nogenlunde ligeligt mellem det kliniske arbejde på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og forskning/undervisning på Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

”Det gør, at jeg kan skabe en kontakt mellem forskningen og den kliniske hverdag - som jeg tror er en styrke for Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Det gør også, at kolleger, som ikke laver forskning, får mere indsigt i og adgang til og samarbejde med forskerene.

Fra klinik til forsker og tilbage igen

”Jeg vil jo mene, at spørgsmålene opstår i klinikken. Der ser man problemerne eller får ideer til nogle ting, der burde gøres smartere eller bedre. Men man har bare ikke redskaberne til at undersøge tingene. Det har forskerne. De kender metoderne, men de kender så ikke problematikken grundigt nok, så hvis man skal lave god patientnær forskning, så skal man arbejde sammen klinikere og forskere. Det er rigtig afgørende for at lave relevant kliniknær forskning,” forklarer den erfarne kliniker og forsker.

 

Flere nyheder