Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

Forskningsprogrammer om ulighed i sundhed
Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed ved bl.a. at forebygge og behandle sygdomme hos den enkelte patient. Det kræver, at alle patienter har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Det danske sundhedsvæsen er derfor baseret på et princip om lige adgang til behandling af høj kvalitet for alle.
Det er derfor centralt løbende at undersøge, om der er ulighed i sundhed og i sundhedsvæsenets ydelser. Man kan sige, at inden for sundhedsområdet er ulighed de forskelle, der har betydning for patientens muligheder for at blive korrekt diagnosticeret og behandlet, og dermed forskelle, der har betydning for konsekvenserne af et sygdomsforløb. Her kan faktorer som rettidig adgang til sundhedsydelser (forebyggelse, diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering) samt kvaliteten af de ydelser, man modtager i sundhedsvæsenet, være afgørende.
Hvis nogle grupper i samfundet således har ringere adgang eller får en forringet kvalitet end andre grupper, er der tale om social ulighed i sundhed. Sociale grupper kan defineres på mange måder. Oftest kigger vi på socioøkonomiske karakteristika (f.eks. uddannelse, indkomst eller beskæftigelsesstatus), demografiske karakteristika (f.eks. køn, alder eller etnicitet) og kliniske karakteristika (f.eks. multisygdom, psykisk sygdom eller handicap).
Ulighed kan også undersøges på baggrund af geografi. Det kan være ved at sammenligne forskellige egne eller områder med hinanden eller ved at sammenligne regioner, hospitaler og afdelinger.
Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning har en række forskningsprogrammer, der undersøger ulighed i sundhedsvæsenet. Programmerne beskæftiger sig både med fysiske og psykiske sygdomme. Der anvendes i mange af projekterne data fra landsdækkende registre og de nationale kvalitetsdatabaser. Dette giver mulighed for at lave landsdækkende undersøgelser på data, som i mange henseender er unikke for Danmark. Projekterne bidrager med væsentlig viden og nye perspektiver inden for patientkarakteristik, forekomst/hyppighed, patientforløb, behandlingskvalitet, prognose og resultater.
Resultaterne er væsentlige for at afdække uligheder og forskelsbehandling inden for sundhedsvæsenet, der ellers kan være svære at identificere og dokumentere. Resultaterne kan således fungere som oplysning og som beslutningsstøtte i forhold til at sikre, at alle borgere får en ensartet behandling af høj kvalitet, uanset hvilken baggrund de har.