Spring til indhold
Forside
Foto: Nils Krogh/Clienti

Om Klinisk Institut

Klinisk Institut driver forskning inden for de kliniske specialer og leverer desuden forskningsbaseret undervisning til alle fagområder på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, og bidrager til masteruddannelsen i sexologi.

Foto: Nils Krogh/Clienti

Viden, færdigheder og kompetencer til en ny tid.

Klinisk Institut har tilknyttet omkring 40 forskningsenheder med hvert deres speciale. Mange af forskningsenhederne er organiseret i en række tværfaglige forskningssamarbejder inden for større forskningsområder, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme og neurologiske tilstande. 

Sammen med professioner og erhverv leverer KI forskningsbaseret undervisning, der er nødvendig, for at studerende på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, og masteruddannelsen i sexologi kan tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer som følger med i uddannelsernes forløb.

“Vi vil være blandt de bedste i Skandinavien til at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle“ Sten Rasmussen, Institutleder.

De fleste enheder er forankret med Region Nordjylland, hvortil Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er tilhørende, mens nogle står selvstændigt og udelukkende som en del af Klinisk Institut. Dette gælder for eksempel Center for Almen Medicin og Center for RNA Medicine som har deres faciliteter på campus i København.

Instituttet KI blev etableret i 2013, har 75 professorer, 406 medicistuderende, 132 Ph.D. - studerende og 650 ansatte.