Kvalitetssikring
På Klinisk Institut arbejder vi målrettet med kvalitetssikring og udvikling af vores uddannelser. Gennem tæt samarbejde mellem studienævn og institutledelse sikrer vi, at undervisningen er relevant, opdateret og af højeste kvalitet. Læs mere om vores arbejde med kvalitet nedenfor.
Aftagerpanel - mødekalender, referater og medlemmer
Mødekalender
- 19.11.25 - se referat
- 07.11.24 - se referat
- 20.11.23 - se referat
- 14.11.22 - se referat
- 22.11.21 - se referat
- 05.11.20 - se referat
- 06.11.19 - se referat
Medlemmer
- Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lægemiddelindustriforeningen, LIF (for MedIS)
- Elin Heldbo Reines, Lead Senior Medical Advisor, H. Lundbeck A/S (for MedIS)
- Anders Grønkjær Nielsen, Formand, FADL (for Medicin)
- Søren Niemi Helsø, Læge, Region Midtjylland, Lægeforeningen (for Medicin)
- Kirsten Lykke Vorbeck, Farmaceut, Pharma Danmark (for MedIS)
- Tina Gram Larsen, Lægefaglig direktør for Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital (for Medicin)
- Jesper Danneris Luthman, Partner i Nordic Healthcare Group (for MedIS)
- Tine Gerhard Stegger, Speciallæge i Almen Medicin, Praktiserendes Lægers Organisation (for Medicin)
- Camilla Sand Nielsen, Risk Based Quality Management Specialist, Novo Nordisk (for MedIS)
- Tonny Bønlykke Hertz, Senior psykosocial rådgiver, AIDS-fondet (for Sexologi)
- Maj Stougaard, Projektkonsulent, Sjællands Universitetshospital SUH (for MedIS)
- Steffen Helmer Eg Kristensen, Lægefaglig direktør, Regionshospital Nordjylland (for Medicin)
- Claus Malta Nielsen, Enhedschef, Sundhedsstyrelsen (for Medicin)
- Jens Winther-Jensen, Direktør, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (for MedIS)
- Diana Mathilde Røpcke, Vice President, Medical & Science Centre of Expertise, Novo Nordisk (for Medicin)
- Søren Pihlkjær Hjortshøj, Lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital (for Medicin)
Interne deltagere
- Prodekan for uddannelse ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
- Institutleder for Klinisk Institut
- Institutleder for Medicin og Sundhedsteknologi
- Viceinstitutleder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
- Viceinstitutleder for Klinisk Institut
- Studienævnsformand for Studienævnet for Medicin
- Studieleder for uddannelser under Studienævnet for Medicin
- Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut
- Næstformand for Studienævnet for Medicin
- Studienævnssekretær for Studienævnet for Medicin
- AC-fuldmægtig, Aalborg Universitet (sekretær)
Om kvalitetssikringssystemet på AAU
På Aalborg Universitet er det institutledelserne, der udmønter kvalitetssystemet. Det sker ved, at hvert institut fastlægger og beskriver sin egen organisering af kvalitetsarbejdet - herunder hvordan ansvar og roller fordeles i forhold til at gennemføre, vurdere og følge op på kvalitetsarbejdet.
Kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet varetages i høj grad i studienævnet. Studienævnet har en central rolle i kvalitetsarbejdet, da de ifølge universitetsloven har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning og uddannelser.
I studienævnet arbejdes der blandt andet med opfølgning på nøgletal (datapakker) og semesterevalueringer, og der drøftes løbende, hvordan undervisningen og uddannelserne tilrettelægges og gennemføres. Derudover igangsættes udviklingstiltag, for eksempel i forbindelse med studieordningsrevisioner.
Studienævnene samarbejder tæt med institutledelsen, som har det overordnede ansvar for at koordinere instituttets kvalitetssikrings- og udviklingsaktiviteter og for at sikre, at universitetets procedurer bliver fulgt. Kvalitetsopfølgningen sker i et seksårigt rul, hvor studienævn, studieleder og institutledelse arbejder sammen om at sikre, at uddannelserne er af højeste kvalitet.
Samarbejdet mellem studienævn, studieleder og institutledelse omfatter også udarbejdelse af uddannelsesevalueringsrapporter og handlingsplaner for uddannelserne samt opfølgning på semesterevalueringer.
På siden her og de underliggende sider kan du læse meget mere om, hvordan vi på Klinisk Institut arbejder med kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne.
Udvalgte kvalitetssikringsområder på SUND
I dokumentet finder du en oversigt over organiseringen af kvalitetsarbejdet Klinisk Institut. Du kan i oversigten få et overblik over hvem, der er ansvarlig for opfølgning på og gennemførsel af de respektive indikatorer, hvor og hvornår der følges op samt den administrative understøttelse.
Du kan finde viden om organiseringen af kvalitetsarbejdet på Klinisk Institut her.
Baggrund
Pædagogisk- didaktisk Kompetenceudvikling skal sikre og styrke kvaliteten af studieaktiviteterne og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk - didaktisk højt kvalificerede, herunder at de får de nødvendige kompetencer til at løfte den studentercentrerede undervisning i en klinisk kontekst.
Denne politik for pædagogisk kompetenceudvikling er i overensstemmelse med Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk- kompetenceudvikling/politik-paedagogisk-kompetenceudvikling/).
Instituttet har langt overvejende kliniske undervisere ansat, herunder kliniske professorer, kliniske lektorer og kliniske lærere. Dette indebærer, at den pædagogiske kompetenceudvikling er målrettet personer med klinisk fokus, så dette bærer igennem til den klinisk baserede undervisning, som er hovedfokus i kandidatuddannelsen i medicin. Deri er indbefattet, at Klinisk Institut arbejder med at videreudvikle modellen for systematisk pædagogisk kompetenceudvikling for de kliniske undervisere.
Instituttet leverer undervisere primært til varetagelse af undervisning på kandidatuddannelsen i medicin.
Instituttet leverer også undervisning i forbindelse med bacheloruddannelsen i medicin og medicin med industriel specialisering, Derudover leverer instituttet undervisning på masteruddannelsen i sexologi.
Ansvar
Institutlederen har det overordnede ansvar for at sikre, at alle VIP ansat på instituttet løbende opkvalificerer deres pædagogiske/ didaktiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsernes behov og løbende opdaterer egen undervisningsportfolio. Institutlederen skal sikre, at pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling understøttes gennem ressourcer, der er synlige og allokerede hertil.
Institutlederen understøtter betydningen af høj kvalitet i studieaktiviteterne ved at synliggøre personalemæssige incitamenter som fremmer pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling.
Den løbende udvikling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer sker i et samarbejde mellem viceinstitutleder for undervisning, studiekoordinator, undervisningskoordinator, studieleder, studienævnsformand og underviserne.
Kliniske lektorer og professorer skal dokumentere egen læring i forhold til pædagogiske kompetencer. Dette kan foregå eksempelvis via undervisningsportfolio (http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk-kompetenceudvikling/politikpaedagogisk- kompetenceudvikling/Undervisningsportfolio/), deltagelse i pædagogisk kompetenceudvikling i Klinisk Institut, eller lignende.
Samarbejde om evaluering af pædagogisk kompetenceudvikling
Viceinstitutleder, studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand mødes mindst en gang pr. semester for at drøfte opfølgning på evaluering af undervisningen og den fortsatte kompetenceudvikling.
Udvikling af underviserkompetencer for ansatte i Klinisk Institut
Instituttets ansatte består primært af klinikere, og derfor er der sammensat forløb, som er særligt rettet mod disse medarbejdere. I målgruppen for forløbene prioriteres både kliniske professorer og kliniske lektorer. De øvrige kliniske undervisere og phd. Studerende ved Klinisk Institut tilbydes ligeledes at indgå i de forløb der udbydes ved Klinisk Institut til udvikling af underviserkompetencer.
Kompetenceudviklingen inkluderer grundforløb, seminarer/workshops og målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere, herunder mulighed for såvel individuel kollegial sparring som for faglig pædagogisk sparring.
Kliniske undervisere ansat ved Klinisk Institut har desuden adgang til Aalborg Universitets brede vifte at tilbud om pædagogisk kompetenceudvikling. Denne mulighed anvendes i det omfang det er relevant. Derudover gøres brug af pædagogisk kompetenceudvikling udbudt via andre undervisningsinstitutioner.
Grundforløb - kliniske lektorer og professorer
Klinisk Institut udbyder et forløb (Klinisk undervisningsforløb, KUF) for kliniske lektorer og professor, der underviser ved medicinuddannelsen. I den kliniske kontekst et det væsentligt at underviseren er pædagogisk- didaktisk klædt på til at sikre et match mellem de studerendes læringsstil og læringsniveau, som illustreret i figuren ”Matching learner stages to style”.
I løbet af kandidaten skal de studerende igennem en transition fra i rollen som lægestuderende i en klinisk ramme, en italesat forskel til at være medicinstuderende i en overvejende teoretisk ramme, til at arbejde mere og mere selvstændigt i rollen som “lægens medhjælp”. Denne transition foregår gradvist, og ses pædagogisk som sikring af et match mellem den lærendes niveau og de læringsmuligheder, der gives i det kliniske miljø.
Forløbet indeholder workshops samt individuelt arbejde med undervisningsportfolio. Der udstedes bevis for deltagelse efter indleveret og godkendt portfolio baseret på refleksion i kompetenceudviklingsforløbet. Forløbet skal gennemføres af kliniske lektorer og professorer ansat ved Klinisk Institut inden for en tidsfrist, der fastsættes af institutlederen under hensyntagen til undervisernes bidrag til hospitalets drift.
PBL udgør afsættet for og er den røde tråd i grundforløb for kliniske lektorer og professorer. Studiekoordinatoren er ansvarlig for planlægning og afvikling af undervisningen.
D-VIP
Kliniske lærere opfordres til at deltage i undervisning om PBL-pædagogik, som afvikles i regi af Klinisk Institut indenfor 1 – 2 år.
De almen medicinske professorer er ansvarlige for planlægning og gennemfører seminarer for de almen medicinske undervisere i PBL og relevant praksisorienteret pædagogik.
Ph.d studerende
Ph.d.-studerende indskrevet på Klinisk Institut er pålagt at undervise 150 timer i løbet af indskrivningsperioden, svarende til 25 timer/semester. Det er hensigten at den ph.d.-studerende inden for det første års ansættelse gennemgår et pædagogisk kursus i regi af klinisk Institut. Der kan være tale om et kursus i regi af ph.d.-skolen alternativt grundforløbet for professorer og kliniske lektorer (KUF).
Fortløbende forløb for alle undervisere - vedligeholdelse af kompetencer
Udbygning af / overbygning på grundkurset ved deltagelse i pædagogiske aktiviteter forventes gennemgået som minimum hvert 4. år
Årligt undervisningsseminar
Klinisk Institut afholder et årligt undervisningseminar, hvor alle undervisere inviteres. Emnet har fokus på pædagogiske principper og metoder. Dette møde for de kliniske undervisere sigter mod opgradering af de pædagogiske kompetencer i samspil med, at der er mulighed for erfaringsudveksling. Viceinstitutlederen er ansvarlig for planlægning og gennemførelse.
Seminarer/workshops inden for specifikke fokusområder
Workshops/seminarer udbydes inden for fokuserede områder. Workshops og seminarer kan afholdes som hel- eller halvdagsforløb, maximum 2 gange pr. år. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.
Målrettet pædagogisk indsats for specifikke grupper af kliniske undervisere
Der er mulighed for mere dybdegående sparring, som berører undervisningssituationen for specifikke grupper af undervisere. Planlægning kan ske efter aftale med viceinstitutleder.
Mulighed for individuel kollegial og pædagogisk sparring
Der er mulighed for mere dybdegående sparring på individuel basis i konkrete undervisningssituationer. Dette gør sig gældende for både den kollegiale sparring i undervisningssituationen, samt for sparring med person med særlige pædagogiske kompetencer. Semesterkoordinator er ansvarlig og kan evt. være behjælpelig med formidling af kontakt til andre ressourcepersoner på eller udenfor universitetet.
De rådgivende aftagerpaneler på AAU er med til at sikre, at der pågår en løbende dialog omkring uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelerne rådgiver bl.a. universitetet om fremtidens uddannelsesbehov i et strategisk og visionært perspektiv og skal desuden rådgive studienævnet om udviklingen af kravene på arbejdsmarkedet og uddannelsernes relevans og faglige profil. Panelet involveres også i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser og specifikt ved studieordningsændringer. Du kan læse mere om aftagerpaneler på Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet her.
Aftagerpanelet består af repræsentanter fra offentlige og private arbejdspladser samt interesseorganisationer, der har erfaring med og indsigt i de relevante uddannelser og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Som led i universitetets kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde på uddannelsesområdet gennemføres for alle ordinære uddannelser én dimittendundersøgelse hvert 2. år.
Dimittendundersøgelserne indsamles via Danmarks Studieundersøgelse, der udsendes fra ministeriet hvert 2. år i ulige år i oktober måned.
Det betyder, at der udarbejdes dimittendundersøgelser efter følgende plan:
Oktober 2025: spørgeskemaer udsendes.
November 2025: spørgeskemaerne lukkes.
Februar 2026: dimittendundersøgelser er tilgængelige for institutter.
Senest juni 2026: studienævn behandler undersøgelserne.
August 2026: institutter følger op på resultater og iværksætter evt. handlinger i uddannelsernes handlingsplaner via årlig kvalitetsopfølgning.
Dimittendundersøgelser for master- og diplomuddannelser udsendes fra centralt hold i lige år i maj. Instituttet modtager rapporter i efteråret, og studienævn behandler undersøgelserne senest december. Instituttet følger op på resultater og iværksætter evt. handlinger i uddannelsernes handlingsplan via årlig kvalitetsopfølgning.
Som en del af kvalitetsarbejdet bliver der gennemført evalueringer med studerende. De danner grundlag for dialogerne om uddannelseskvalitet og kvalitetsopfølgning og -udvikling og sikrer herunder, at vi bl.a. bruger de studerendes input til kvalitetsarbejdet. Evalueringerne omfatter bl.a. evaluering af studieaktiviteter (fagligt indhold og pædagogisk kvalitet samt semesterets sammenhæng og tilrettelæggelse), evaluering af studiemiljø, evaluering af uddannelsesforløb samt evaluering af studiestart.
Her finder du semesterbeskrivelserne og semesterevalueringerne for Klinisk Instituts uddannelser:
Plan for evaluering med studerende på Klinisk Institut
Baggrund
Systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser udgør sammen med andre data vigtig ledelsesinformation. Evalueringerne skal tilrettelægges, så de kan indgå i udvikling og forbedring af de enkelte uddannelser samt gennemføres, så de bidrager mest muligt til læring og nytænkning af de enkelte fagmoduler og forløb, ligesom de kan medvirke til at facilitere undervisernes og undervisningens forsatte udvikling. Formålet er at foretage evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser, som skal sikre kvalitet og kvalitetsudvikling på den enkelte uddannelse.
Ansvar
Institutlederen har ansvaret, mens viceinstitutlederen for undervisning har opgaven med at sikre, at der er udarbejdet en plan for evaluering af alle instituttets uddannelser. Viceinstitutlederen skal herunder sikre, at planen ligger offentlig tilgængelig på instituttets hjemmeside.
Planen for evaluering drøftes årligt i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for undervisningen mellem institutleder, viceinstitutleder, studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand med henblik på eventuel revidering minimum hvert tredje år.
Viceinstitutlederen for undervisning kan løbende foretage justeringer i planen, bl.a. på baggrund af input fra studienævnet.
Studielederen har pligt til at informere den/de relevante institutleder/viceinstitutleder for undervisning, såfremt der er enkelte undervisere, der systematisk får dårlige evalueringer eller andre lignende problemer. Institutlederen har det personalepolitiske ansvar for klinisk instituts medarbejdere og er dermed ansvarlig for at følge op på forhold vedrørende undervisningen, som henhører under personalepolitiske forhold.
Studienævnsformanden har ansvaret for behandling af de indsamlede data og de informationer, der genereres på baggrund af det indsamlede materiale. Studienævnsformanden har endvidere ansvar for, at resultaterne af evalueringerne er faste tilbagevendende punkter på studienævnsmøderne, og at dette også fremgår af referater fra møderne. Såfremt indikatorer i evalueringerne peger på, at der er problemer eller behov for markante ændringer, har det enkelte studienævn ansvar for at inddrage studielederen og institutlederen i behandling af og opfølgning på evalueringerne.
Studienævnsformanden har i samarbejde med studielederen og viceinstitutlederen for undervisningen ansvaret for, at de informationer evalueringen tilvejebringer anvendes i planlægningen af undervisningen, semesteret og uddannelsen fremadrettet, og at der sker konkrete tiltag på baggrund af evalueringerne.
Studienævnsformanden, studielederen og institutlederen skal derudover holde sig gensidigt orienterede og skal samarbejde om udvikling af uddannelsen, herunder den pædagogiske udvikling af undervisningen.
På 1. semester KA udsendes SurveyXact-spørgeskema efter afsluttet bootcamp i september. Nordsim er ansvarlig for dette. Den udarbejdede rapport sendes til relevante undervisere og studiesekretariatet. Studiesekretariatet arkiverer rapporten i WorkZone, hvorfra studienævnet kan indhente rapporten til videre behandling. Behandlingen i studienævnet fremgår af referatet, som offentliggøres på instituttets hjemmeside. Formålet med evalueringen er at sikre relevans og kvaliteten af undervisningen, samt evaluere selvoplevet onboarding af de studerende.
Derudover afholder semesterkoordinator en mundtlig evaluering med de studerende senest ultimo maj/januar. Studiesekretær bistår med udarbejdelse af referat og arkivering i Workzone. Målet er at fange evt. mistrivsel blandt de studerende, så indsatser kan iværksættes til korrigering af dette. Viceinstitutleder for undervisning informeres om evt. udfordringer og indgår i drøftelserne med studiekoordinator, studieleder og studienævnsformand om løsning af udfordringerne.
Ansvarlig for initiering og udmøntning af den mundtlige midtvejsevaluering: semesterkoordinator og studiesekretariat.
Hvert semester skal evalueres i en semesterevalueringsrapport. Målet er at evaluere, hvorvidt undervisningen - fagligt, pædagogisk-didaktisk og gennem den praktiske tilrettelæggelse - bidrager til at opfylde de læringsmål, som er beskrevet i studieordningen. Analysen skal belyse, om der er forhold i undervisningen, der er særlig fordrende for læringsmiljøet i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold, tilrettelæggelse samt gennemførelse af undervisningen, som der måtte være behov for at justere.
Data indsamles via spørgeskema/SurveyXact ved afslutningen af semesteret. Spørgeskemaet indeholder systematiske og sammenlignelige data, der gør det er muligt at sammenligne evalueringerne over en årrække. Derudover afholdes mundtlig slutevaluering med deltagelse af de studerende på semesteret og semesterkoordinator. Studiesektetær bistår med udarbejdelse af referat og arkivering i WorkZone.
På baggrund af semesterevalueringsrapporter samt mundtlige slutevalueringer udarbejder semesterkoordinator en evalueringsrapport, som ligeledes behandles i studienævnet i hhv. marts/oktober samt offentliggøres på hjemmeside.
Studiemiljøet evalueres i ulige år igennem Danmarks Studieundersøgelse for ordinære uddannelser.
For efter-videreuddannelser evalueres kvalitativt på semestergruppemøder.
Resultaterne heraf behandles i studienævnet sammen med semesterevalueringsrapporterne samt af fakultetet, instituttet, Campus Service samt ITS.
Alle typer af evalueringsrapporter offentliggøres senest seks måneder efter, at semesteret er afsluttet og ligger tilgængelige på studienævnets hjemmeside. Information herom informeres til de studerende på Moodle.
De studerende og undervisere skal som udgangspunkt sikres anonymitet i forbindelse med besvarelsen af evalueringer, da formålet med evaluering er at indsamle brugbare og kvalificerede informationer til kvalitetsarbejdet.
For at opnå indblik i de studerendes oplevelse af uddannelsens sammenhæng og progression skal uddannelsesforløbet evalueres én gang i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
Evalueringen udsendes i SurveyXact og gennemføres sammen med evaluering af studieaktiviteter, der udsendes på de studerendes sidste undervisningsdag på deres afsluttende semester af uddannelsen.
Der skal anvendes en spørgeramme, hvor væsentlige dele er identiske for alle uddannelser under det enkelte institut, og evalueringerne skal indeholde systematiske og sammenlignelige data fra år til år.
Evalueringsresultaterne behandles i studienævnet i oktober og dokumenteres i referatet, som offentliggøres på instituttets hjemmeside.