Spring til indhold.

Bedst for os

Bedst for os

Bedst for Os: Bedre behandling af børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

Psykisk mistrivsel blandt børn og unge er en voksende udfordring i Danmark. I de seneste 10 år er andelen af børn og unge, der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien steget med mere end 50 %, og 15 % af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år. Det lægger et stort pres på både kommuner og sundhedsvæsenet, og familier oplever ofte, at den nødvendige hjælp til deres børn og unge enten kommer for sent, eller er utilstrækkelig.

Projekt Bedst for Os er målrettet børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom, og har til formål at forbedre både adgangen til og kvaliteten af, behandlingen for børn og unge med psykiske udfordringer. Dette vil ske bl.a. gennem bedre tværsektorielt samarbejde, familiefokuseret behandling og digitale løsninger. Målet er at sikre tidligere og mere effektiv behandling samt bedre sammenhæng i indsatser for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sygdom.

Projektet er et samarbejde mellem Region Nordjylland, Aalborg Universitet, flere nordjyske kommuner og andre nationale og internationale aktører. Bedst for Os er organiseret i syv arbejdspakker, der vil skabe viden samt udvikle løsninger til kommuner, almen praksis, regioner og civilsamfundet. Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning er involveret i flere dele af Bedst for Os, som beskrevet nedenfor:

Projektet er støttet med 180 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond.