Forskning har vist, at implementering af evidensbaseret viden i daglig, klinisk praksis er udfordrende og resultaterne varierende. I gennemsnit tager det 17 år at implementere en ny intervention i sundhedsvæsenet fra fremkomsten af ny evidens. For væsentlige områder betyder det øgede udgifter, dårligere kvalitet og ulige sundhedstilbud til befolkningen.  

Forskningsfeltet giver vigtig indsigt i sundhedsvæsenets evne til at foretage effektiv implementering af evidensbaseret behandling og tilsvarende de-implementering af unødvendige ydelser. Dette er en forudsætning for at opnå mest mulig sundhed for befolkningen og en effektiv udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.

Forskningsprogrammet for implementeringsforskning omhandler evaluering af implementeringen af reformer, ny organisering af patientbehandling og introduktion af ny teknologi i sundhedsvæsenet. Implementeringsforskningen trækker på en vifte af forskellige kvantitative og kvalitative forskningsdiscipliner og gennemføres i tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere fra førende institutioner indenfor området, herunder bl.a. Australian Institute of Health Innovation, Macquarie University i Sydney, Australien, Department of Health, Medicine and Caring Sciences, Linköping University, Linköping, Sverige og Wandersman Center, Columbia, South Carolina, USA.

Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning er i forbindelse med sundhedsreformen blevet udnævnt til nationalt center for sundhedstjenesteforskning. Dette medfører, at centret vil have en central rolle i evalueringen af reformens implementering og effekter i tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Denne store opgave vil derfor fylde meget i centrets aktiviteter i de kommende år, herunder særligt i forskningsprogrammet for implementeringsforskning.

Som en del af forskningsprogrammet er der etableret et omfattende, landsdækkende datasæt baseret på nationale registre og kliniske kvalitetsdatabaser med henblik på at kortlægge variation samt undersøge, hvordan og hvorfor den tilgængelige evidens anvendes, eller ikke anvendes, i praksis. Formålet er at beskrive samlede patientforløb med inddragelse af geografiske og socioøkonomiske faktorer, som sammenholdes med detaljerede oplysninger om udredning og diagnostik, behandling, type og sværhedsgrad af sygdom samt sundhedsøkonomiske konsekvenser. Undersøgelserne gennemføres på tværs af sektorer for at belyse det samlede sundhedsvæsens indsats. Emnerne belyses samtidig bredt, idet en række patientforløb indgår i og påvirker afledte indsatser og processer.

Udover evalueringen af implementeringen af sundhedsreformen omfatter forskningsprogrammet også en række andre igangværende projekter.

Eksempler på igangværende forskningsprojekter vedr. implementeringsforskning:

• Nordjysk AI Sundhed (NAIS)
• Review af implementeringsforskning inden for social, sundhed og velfærd  - en opdatering baseret på the Quality Implementation Framework
• Registerbaseret kortlægning af brug af unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer
• Kortlægning og evaluering af implementering af dagkirurgi i Danmark
• Geografisk variation i implementering af medicinsk behandling ved hjertesvigt
• Undersøgelse af national implementering af telemedicinsk behandlingstilbud til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom