Spring til indhold.

Sundhedsinnovation, Aalborg Universitet

På Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU SUND, er sundhedsinnovation et strategisk indsatsområde. Innovation skaber værdi, når nye idéer bliver implementeret og fører til forbedringer både på samfundsmæssigt niveau og helt konkret i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsnet kan det handle om forbedret diagnostik, kontrol, behandling og rehabilitering. Men det kan også handle om øget patientoplevet livskvalitet eller sundhedsprofessionelles arbejdsglæde ved nye arbejdsgange. Værdiskabelsen sker altså når en idé, opfindelse eller forbedring bliver en praktisk løsning, der løser et reelt problem.  

Videnscenter for implementering

Implementeringsforskning beskæftiger sig netop med denne udfordring. Feltet undersøger, hvordan evidens, innovation og organisatoriske forandringer bedst implementeres, forankres og skaleres i komplekse organisatoriske og samfundsmæssige kontekster. Implementeringsforskning er derfor en afgørende forudsætning for, at investeringer i forskning, innovation og reformer omsættes til konkret værdi for patienter, borgere og samfund.

Klinisk institut har et voksende forskningsmiljø inden for implementeringsvidenskab og har etableret et Center for Implementeringsforskning, som skal samle og videreudvikle disse kompetencer i en fælles strategisk satsning, som både styrker forskningen og universitetets bidrag til udviklingen af fremtidens sundheds- og velfærdssystem.

Entreprenørskab og innovation

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, herunder Klinisk Institut, vægter nære partnerskaber, netværk og indsatser, der styrker forskning og innovation højt, ligesom vi har et stærk strategisk fokus på hele innovationsområdet.

Dette gør vi bl.a. i kraft af forskningsindsatser, tilbud, netværk og partnerskaber som:

Du kan læse mere om dette på fakultetets hjemmeside her.