Klinisk Underviserforløb
Kandidatuddannelsen i Medicin ved Aalborg Universitet bygger videre på den problembaserede og projektstøttede læringsmodel fra bacheloruddannelsen. Undervisningen er blandt andet tilrettelagt omkring kliniske cases, som varetages af både nye og erfarne undervisere.
For at sikre et fælles pædagogisk grundlag og ruste de kliniske undervisere bedst muligt til undervisningsopgaven udbydes et koncentreret pædagogisk efteruddannelsesforløb. - Klinisk Underviserforløb (KUF). Forløbet har fokus på klinisk problembaseret læring, casebaseret undervisning, undervisningsstruktur, underviserroller, prøver og bedømmelse samt de studerendes refleksion og læring.
KUF 2027
Klinisk Underviserforløb afholdes næste gang i efteråret 2027.
Nærmere information og mulighed for tilmelding udsendes i løbet af foråret 2027.