Pædagogisk Udviklingsseminar
Hvert år i uge 37 afholder Klinisk Institut et pædagogisk udviklingsseminar (PUS) for kliniske professorer og kliniske lektorer.
Formålet med seminaret er at styrke den fortsatte udvikling af undervisningen på medicin kandidat uddannelsen. Seminaret danner ramme om erfaringsudveksling, faglige oplæg og drøftelser af aktuelle temaer inden for læring, undervisning, vejledning, eksamen og klinisk uddannelse.
PUS giver deltagerne mulighed for at dele gode praksisser, diskutere udfordringer og udvikle nye idéer til gavn for de studerendes læring og uddannelseskvalitet. Samtidig understøtter seminaret netværksdannelse og samarbejde på tværs af kliniske specialer, afdelinger og uddannelsesmiljøer.
PUS 2027
Næste gang afholdes Pædagogisk Udviklingsseminar den 16. og 17. september 2027.
Nærmere information og mulighed for tilmelding udsendes i løbet af foråret 2027.