
Kvalitetsopfølgning
I år 1 af cyklussen gennemføres uddannelsesevaluering af uddannelsen med samling af en række data og information, herunder bl.a. nøgletal (optag, bestand, frafald m.m.) fra datapakker, resultater og igangsatte tiltag på baggrund af semester- og uddannelsesevalueringer, tilbagemeldinger fra dimittendundersøgelser, dialog med aftagerpaneler mv. Der udarbejdes for uddannelsen en uddannelsesevalueringsrapport og afholdes uddannelsesevalueringsmøde, hvor uddannelsens kvalitet og udviklingspotentialer er i fokus. Efterfølgende udarbejdes en handlingsplan med tiltag for hver uddannelse.
I år 2, 4 og 6 gennemføres kvalitetsstatus, hvor der udarbejdes en status for handlingsplanen. Herudover udarbejdes der forslag til justerede og/eller nye indsatser i handlingsplanen på baggrund af datapakken samt øvrige data/informationer indsamlet i den løbende kvalitetsopfølgning.
I år 3 og 5 af cyklussen gennemføres kvalitetsrapportering. Her afholdes der status på indsatserne i handlingsplanen efterfulgt af et kvalitetsrapporteringsmøde. På mødet drøftes uddannelsernes kvalitet på baggrund af en række data og information som systematisk er opgjort for uddannelsen - bl.a. nøgletal (optag, bestand, frafald m.m.) fra datapakker samt information fra handlingsplanen. På mødet aftales desuden eventuelle justeringer af handlingsplanen samt om nye indsatser skal igangsættes.